Helsingør

Der er 13 sm. til Helsingør fra Gilleleje og vinden var i nordvest og let, så vi tænkte at det var tid til at få spileren op for første gange i år. Det blev dog en kort fornøjelse, da et beslag knækkede på spilerstagen i processen med at få den op. Ned med den igen og i stedet sejlede vi butterfly hele resten af vejen, da vinden valgte at følge med efterhånden som kysten rundede. Tror aldrig jeg har haft så langt et ben med smuk butterfly før. Billeder fik vi ikke taget. Glemte det i nydelsen ved god sejlads på fladt vand.

Vel fremme i Helsingør fandt vi en plads godt inde i havnen med læ i cockpittet og udsigt mod Kronborg. Så kunne det ikke være bedre. Kaffen blev dog alligevel indtaget på land på en lille cafe på havnen. Vi skulle samle kræfter til næste punkt, som var besøg i Kronborg Marine, en rimelig stor og veludrustet bådbutik der praktisk ligger 20 m. fra lystbådehavnen. Vi er på udkig efter et nyt system til vand og vandhane, da det vi har, ikke har fungeret rigtig godt længe og er vores vanddunken oven i det nu er begyndt at lække. Vi fandt dog ikke svaret, men blev lidt klogere på mulighederne.

Helsingør er jo en storby i forhold til de sidste par havne vi havde været i, Humlebæk og Gilleleje. Det var også sidste sejldag med min far, så vi tænkte vi skulle finde et godt sted at spise. Lidt research på telefonerne fortalte os at der lå et madmarked, ”Værftets Madmarked”, lige bag havnen i nogen af de gamle værftshaller. Vældig hyggeligt sted – oven i købet med mulighed for at få byttet en bog hvis skibsbiblioteket skulle være udtømt. Og den mad vi fik var god og øllene kolde.

Efter middagen gik vi en tur rundt om Kronborg. Jeg vidste ikke man kunne gå hele vejen rundt, men det gjorde mange andre tydeligvis. Vi delte en fin aftentur med mange – ikke mindst en lang række lystfiskere.

Næste dag havde vi besluttet, at nu var det på tide at besøge det meget roste Søfartsmuseum der er bygget ned i en af de gamle dokker på havnen. Min far havde selvfølgelig allerede været der, men havde intet imod endnu et besøg. For mig var det første gang. Det var et fint museum og vi endte med at bruge næsten tre timer der. Jeg må dog indrømme at jeg troede det ville være mere nytænkende med alle de rosende ord det har fået. Bygningen i sig selv er en oplevelse, på den måde den snor sig rundt nede i jorden omkring den gamle dok. Men selve museet var meget bygget op om montre med skilte. Montrenes udformning var anderledes og godt tænkt – trækasser og skibsmodeller oven på et rum der viste hvad de sejlede med – men stadig montre. Der var en del steder hvor der var hovedtelefoner der lovede flere fortællinger, men de var lukket af pga. Covid19. I stedet var nogle udvalgte fortællinger sat til at spille højt. Det var også en smule forvirrende. Jeg tror jeg skal give museet en chance til efter Covid19-tiden.

Rosa L blev nu liggende i Helsingør, mens vi tog toget tilbage til KBH efter fire meget hyggelige far-datter-dage. Jeg skulle ud og spise middag med nogen veninder og hente ny besætning. På vejen mod stationen nåede vi forbi byens store torv, Axeltorvet, og få en kop kaffe og en tur rundt i de byens gamle gader.

Næste dag gik turen den anden vej, denne gang med min veninde Ditte der skulle med ud at sejle de næste fem dage. Første stop i Helsingør blev Kvickly og derefter fiskehandelen lige ve lystbådehavnen. Så var forsyningerne sikret og efter en frokost i cockpittet med udsigt til Kronborg, stak vi til søs. Denne gang med Kronborg til styrbord.

Godt at vide om Helsingør

  • Havnepenge kan betales ved en automat lige ved havnekontoret.

Helsingør highlights

  • Værftets madmarked, M/S Museet for Søfart, Kronborg Marine (bådudstyrsbutik lige på havnen) og Kronborg selvfølgelig.



Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *